Sidste nyt
Efter ferien: Prioriter dine opgaver
Det er hårdt at begynde på jobbet igen - men det er faktisk et sundhedstegn, siger arbejdspsykolog Anton Eg Andersen til TV2 Øst
En undersøgelse lavet af Gallup for Urban viser, at under hver tiende dansker glæder sig til at få ferien overstået, mens 85 procent af de godt 1000 adspurgte har den modsatte holdning. Det overrasker ifølge TV2 Øst ikke en arbejdspsykolog, der endda mener, at det er et sundhedstegn.
- Jeg tror det er en almindelig oplevelse, at det er hårdt at komme tilbage efter, at man har haft fri nogle uger. I og for sig er det et godt tegn, for det er et tegn på, at man har holdt ferie og slappet af, siger arbejdspsykolog Anton Eg Andersen til TV2 Øst.
Efter ferie så kommer der også en første arbejdsdag, men der er faktisk noget, man kan gøre for at hjælpe sig selv, når man kommer tilbage til et fyldt skrivebord.
- Det er vigtigt, at man får prioriteret de opgaver og erkender, at man ikke kan nå det hele den første dag efter ferien. Det er der ikke nogen, der kan forvente. Vi må prioritere og tage de vigtigste sager først og i løbet af nogle dage, siger Anton Eg Andersen.
Fyret fra jobbet? Reaktioner på fyring.
Kan psykologen hjælpe?
Af arbejdspsykolog Anton Eg Andersen, Slagelse
I denne tid oplever mange desværre at blive fyret fra deres job i forbindelse med fyringsrunder, nedskæringer og lukninger af virksomheder.
For mange er det at blive fyret en rystende begivenhed, som igangsætter nogle stærke reaktioner, som kan opleves skræmmende. Nogle oplever, at de går rundt ligesom i en osteklokke, hvor kontakten med omverdenen opleves uvirkelig. Det er typisk, at man har problemer med sin koncentration, at man har svært ved at falde i søvn og måske vågner midt om natten og ikke kan sove mere. Nogle oplever problemer med hukommelsen. Tanker om det skete kører i ring og synes at fylde det hele. Især når man foretager sig noget rutinepræget, som fx at køre i trafikken, kan man opleve, at man ikke kan huske, hvordan man er kommet fra A til B. Angst for fremtiden, og tanker om, at det hele ender galt, er almindeligt forekommende. Ligeledes retter man ofte skylden indad mod sig selv med tanker om, at man ikke har gjort det rigtige, eller at man ikke har slået til.
Det er vigtigt at sige til den, der er blevet fyret: Det er ikke din skyld! Og dine reaktioner og tanker er almindelige i en krisesituation. Når man bliver fyret fra sit arbejde, er det helt naturligt, at der kommer en reaktion. Den kan være kan meget forskellig fra person til person. Der, hvor en fyring rammer hårdest, medfører den netop en krisereaktion, som er typisk, når man bliver udsat for voldsomme hændelser og store tab i sit liv.
Man taler ofte om forskellige faser i en krisereaktion. Typisk begynder det med en tilstand af chok, som reaktion på en stor rystelse. Almindelige reaktioner efter oplevelsen kan være flashbacks, hvor man ufrivilligt oplever erindringer fra hændelsen. Chokfasen går typisk over i en reaktionsfase, præget af stærke følelsesmæssige reaktioner. Her kan man føle sig ekstra sårbar, vred, irriteret, fortvivlet eller have en tendens til at være overspændt i en periode. Man lider af koncentrations-, søvn- og eller hukommelsesproblemer. Det skete synes at fylde hele ens verdensbillede. Man kan have svært ved at klare andre mennesker.
I disse første faser af en krisereaktion er det vigtigt, at man oplever sig støttet af forstående medmennesker. Det er ofte her, at det viser sig, hvem ens sande venner er. Hvem der vil være der, når det hele synes forfærdeligt. Som ven og pårørende skal man først og fremmest kunne være der, når der er brug for det, kunne lytte og kunne rumme.
Når man begynder at acceptere det, der er sket, som noget, der ikke kan være anderledes, er man inde i bearbejdningsfasen. Her er det vigtigt med nogen at tale med i en god, fri dialog om de helt naturlige reaktioner på en voldsom hændelse, og om det, du som fyret gennemgår, både fysisk og følelsesmæssigt.
Det er vigtigt, at den, der har været udsat for en fyring, ikke lukker sig inde i sig selv, men tvært imod finder nogle fortrolige at tale med. Nogle gange kan det være nyttigt at mødes med andre, der står i samme situation. Ligeledes er det vigtigt at sørge for at finde noget adspredelse og gøre noget af det, du plejer at kunne lide, også selv om det kan være svært at glæde sig midt i en krisetilstand.
Det almindelige er, at reaktionerne svinder i styrke over et stykke tid for til sidst helt at forsvinde, men det er meget individuelt, hvor lang tid det tager.
Et typisk forløb, når en person har været udsat for en voldsom hændelse, er, at man - efter at det første chok og reaktionerne herpå har lagt sig - begynder at acceptere og integrere det, der er sket, for efterfølgende at se nye muligheder.
Og netop de nye muligheder er temaet i den sidste fase, som kaldes nyorienteringsfasen. Her begynder man igen at kunne se fremad. Og nogle gange kan en fyring netop være det skub, der skulle til, for at ens liv kunne udvikle sig positivt i en ny retning. Det kan være et helt nyt arbejdsliv. Det kan for nogle være at blive selvstændig. Det kan være helt at skifte spor og at gøre noget, som man ikke har tænkt muligt tidligere eller kun har drømt om.
Hvis en fyring opleves som en voldsom begivenhed, som slår benene væk under én, eller hvis man savner én til en kvalificeret dialog om sin situation, så kan der være god hjælp at hente i en eller flere samtaler med en psykolog.
Med venlig hilsen, Anton Eg Andersen, arbejdspsykolog, ved Slagelse Station.
Tidsbestilling: 40 44 65 45.
Aktuelle temadage og kurser i APC
Nyt emne: LEDELSE OG SYGEFRAVÆR
Den nyeste internationale forskning om årsager til højt sygefravær viser, at den ledelse, der praktiseres på en arbejdsplads, har afgørende betydning for trivselen i jobsituationen.
Arbejdspsykolog Anton Eg Andersen gennemgår de ledelsesmæsssige faktorer, som har størst indflydelse på henholdsvis en negativ og en positiv udvikling i jobtrivsel og sygefravær.
Formålet er at udruste den enkelte leder med værktøjer til at fremme en positiv udvikling gennem en større opmærksomhed på sammenhængen mellem ledelse og sygefravær.
Stresshåndtering
Guldkorn og giftkorn i det psykiske arbejdsmiljø
Konflikthåndtering
Se mere under Kurser
LEDELSE OG SYGEFRAVÆR
Den nyeste internationale forskning om årsager til højt sygefravær viser, at den ledelse, der praktiseres på en arbejdsplads, har afgørende betydning for trivselen i jobsituationen.
Hvis et højt sygefravær skal nedbringes, må ledelsen opruste med hensyn til viden om ledelse og ledelsesmæssige kompetencer af betydning for medarbejdernes trivsel og sundhed, da dette har en direkte indflydelse på sygefraværet. Det er endog selv for kompetente ledere vanskeligt at bryde mønstret, hvis virksomheden er inde i en negativ spiral, hvor sygdom blandt personalet belaster de tilbagevendende kolleger med øget arbejdspres og deraf flere sygemeldinger.
Sædvanligvis skelner man mellem forskellige former for sygefravær afhængigt af årsagen. Af interesse i denne sammenhæng er a: sygdom fremkaldt af dårligt fysisk arbejdsmiljø eller ulykker og b: sygdom relateret til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Specielt på det sidste område kan der gøres meget for at sætte ind med initiativer, der kan reducere sygefraværet.
Det er en klar ledelsesopgave at forebygge stress, forhindre chikane og mobning og skabe en ordentlig omgangstone på arbejdspladsen. Ledere er således i høj grad med til at definere det psykiske arbejdsmiljø gennem den mening og retning, de skaber for medarbejderne. Undersøgelser viser, at god ledelse medvirker til at reducere sygefravær. Det er vigtigt, at der sættes handling bag analyserne og de indledende kurser/temadage/ workshops. Lederne skal klædes på til at løfte opgaven. Der er tale om en konkret indsats, som må tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra hverdagen.
Kommunikationen på arbejdspladsen er her en meget vigtig faktor. En åben og anerken-dende dialog giver klarhed, som medvirker til at skabe tillid og tryghed og dermed en bedre trivsel og sundhed i arbejdssituationen og i konsekvens heraf mindre sygefravær.
FIND RUNDT I KURSUSJUNGLEN
Kilde: Tine Malm og erhvervspsykolog Karen Schultz. Søndagsavisen 31. august 2008 side 37
Internettet vrimler med en uoverskuelig mængde kurser, coaches og foredrag for virksomheder og ansatte, der tilbyder alt fra antistress og arbejdsglæde til hypnose og konfliktløsning. Det er blevet en god forretning at beskæftige sig med kurser inden for HR, men ikke alle udbydere har en dokumenteret uddannelse inden for deres felt. For at undgå useriøse undervisere, er det derfor vigtigt at orientere sig i det kæmpestore udvalg og først og fremmest gøre sig klart, hvad målet med kurset er. Er det blot et sjovt og underholdende afbræk fra hverdagen, spiller konsulentens faglige baggrund måske ikke så stor en rolle. Men hvis virksomheden og de ansatte vil have konkrete redskaber til, hvordan konflikter og forskellige udfordringer i hverdagen løses, er det en sikrere satsning at finde en konsulent med en officiel uddannelse. Erhvervspsykolog Karen Schultz har fire råd til, hvad man bør se efter i vrimlen af kursusudbydere og konsulenter.
FÅ MEST UD AF KURSET
· Tjek uddannelsen hos den konsulent, der skal holde dagen. Er der en relevant uddannelse bag fra en rigtig uddannelsesinstitution, er der større sandsynlighed for, at kurset har et ordentligt indhold.
· Tjek formålet med kurset eller seminaret. Er der skrevet et præcist mål ned for kurset? Hvad skal det føre til?
· Tjek metoden i programmet. Er der en gennemtænkt plan, der er forklaret i kraft af en bestemt metode?
· Alarmklokkerne bør ringe, hvis det er en selvlært konsulent, der ikke har et mål med dagen og vægter processen højest. At gøre sådan er fuldstændig gratis og kan ikke efterprøves og evalueres.
Kilde: Erhvervspsykolog Karen Schultz
Arbejdspsykologisk Centers kurser ledes af psykolog, cand.pæd.psych. Anton Eg Andersen, der er uddannet ved de psykologiske institutter ved Århus, Københavns og Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale i Arbejds- og Organisationspsykologi.
Fri os fra lommepsykologi på kurset
Korte kurser skal byde på konkrete værktøjer, ikke dvæle ved fortidens slåskampe, advarer erhvervspsykolog
Af Tine Malm. Søndagsavisen 31. august 2008. Side 37
Ansatte gider ikke længere fælde tårer og udfritte hinanden om privatlivet på korte kurser. Vi er blevet bedre til at sige fra og kræve konkrete værktøjer på medarbejderkurser, ifølge erhvervspsykologer og ledelsesrådgivere.
”I dag skal du være kontant som underviser. Folk vil have konkrete værktøjer til, hvordan tingene kan blive bedre,” siger erhvervspsykolog Karen Schultz, der ejer konsulentvirksomheden Karen-Schultz.dk.
Tidligere gik mange teambuildingkurser ud på at være grænseoverskridende. Men det er ikke nødvendigvis godt, at ledere og medarbejdere graver for meget i hinandens privatliv, mener Karen Schultz.
”Så bliver det sådan noget lommepsykologi. Når det bringes ind i en kursussammenhæng, kan det blive den mest avancerede form for mobning, man kan forestille sig,” fortæller Karen Schultz.
Hun mener, at den megen dårlige omtale af tarvelig teambuilding i medierne har fået folk til at sige fra. Også den lave ledighed giver folk mod.
”Man er mere sikker i sadlen nu end før i tiden. Derfor kan man stille flere krav,” siger hun.
Tendensen mod mere konkret undervisning konstateres af flere konsulenter i kursusmiljøet.
”Det er oppe i tiden med anerkendende ledelse og positiv psykologi, der i højere grad bygger på at vende blikket fremad end at pille i fortiden. Hele tidsånden er at kigge fremad,” siger Kirsten Hjortvald, chefrådgiver i Center for Ledelse. Hun oplever også en klar holdningsændring.
Men det kan også være risikabelt kun at kigge fremad, mener erhvervspsykolog Solveig Hansen, Gjerding. Det kan skabe sårbarhed, hvis man som ansat altid skal være positiv og fremsynet og ikke må lufte negative oplevelser fra fortiden.
”Hvis man er træt af at høre på, at et er lidt hårdt, så kan et valg fra virksomheden være, at nu ser vi fremad. Men hvis lederne slet ikke vil høre på, at det har været hårdt, så er det også grænseoverskridende. Det dårlige bliver tabuiseret. Ledelsen skal ikke forvente, at fordi medarbejderne har redskaber til at kigge fremad, så er alt godt. Så fralægger de sig ansvaret,” forklarer hun.
Tine Malm. Søndagsavisen 31. august 2008. P. 37.
At man trives med sit arbejde, er helt afgørende for et godt liv og for et godt arbejdsresultat.
Arbejdspsykologisk Center tilbyder kurser, supervision og personlige samtaler med personer, som oplever behov for hjælp med stresshåndtering, konfliktløsning, og lignende.
ARBEJDSPSYKOLOGISK CENTER HAR FOKUS PÅ DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
”Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er både spændende og særdeles udfordrende”, siger HR-psykolog Anton Eg Andersen. ”Drivkraften er, at vi kan se arbejdsmiljøet har brug for et løft mange steder. Især inden for en del områder i den offentlige sektor er der store behov. Mange oplever sig under et umenneskeligt stort pres, hvor de er fanget mellem forventningerne fra borgerne og store krav, som regeringen via centraladministrationen lægger ned over de kommunale afdelinger.
”Mange går ned med stress og er sygemeldte i kortere eller længere tid. Derfor er der i høj grad brug for en bevidsthed om, hvad der fremmer trivsel og arbejdsglæde. Og der skal fokus på de forhold, der slider på medarbejderne og arbejdsglæden,” siger Anton Eg Andersen, der i Arbejdspsykologisk Center holder kurser om bl.a. stresshåndtering.
”Populært taler vi om guldkorn og giftkorn i det psykiske arbejdsmiljø. Vi skal opmuntre og fremme det, der gør, at vi kan lide vores job. Og så skal vi så vidt muligt giftkornene til livs. Især konflikter kan være meget opslidende, hvis vi ikke forstår at få noget godt ud af vores forskelligheder. Det gælder om at holde fokus på det positive og forøge det. Det sker bedst ved, at man anerkender og opmuntrer hinanden, selvom der er konflikter at tackle.”
Arbejdspsykologisk Center giver enkeltpersoner og virksomheder mulighed for at investere i det psykiske arbejdsmiljø ved at styrke de kompetencer, der skal til for at håndtere konflikter og stress.
”Især trivslen i den offentlige sektor ligger mig stærkt på sinde,” siger Anton Eg Andersen. ”Kommunalreformen har medført en helt ekstrem belastning af den offentlige sektor. Vi vil gerne hjælpe medarbejderne til at finde tilbage til trivsel og arbejdsglæde. Danmark har brug for en velfungerende offentlig sektor.”